|
Bebop eller bop er en stilart inden for jazzmusik. Den startede i 1940'erne i USA. Altsaxofonisten Charlie Parker og trompetisten Dizzy Gillespie var de store navne, der sørgede for denne stilarts gennembrud.
Bebop er kendetegnet ved at der spilles komplekse fraser i et højt tempo og i øvrigt med komplicerede akkordprogressioner. De enkelte musikere spiller soloer, der her står mere i centrum end ensemblespil.
Louis Armstrong og andre ældre jazzpuritanere brød sig bestemt ikke om den nye type jazz, som i dag har samme status som den ældre jazz.
Charlie Parker spillede i 1950'erne med Miles Davis, som udviklede cool jazz, en stil med helt andre værdier end bebop.
Indsendt af: Anonym
|